Velux Collection
Torsdag den 19. september 2024 inviterer Brædstrup Borger- & Turistforening til VELUX Collection
Der vil blive guidet i to hold. Første hold kl. 17.00 og næste hold kl. 18.00.
I 1946 fik Villum Kann Rasmussen, manden bag VELUX ovenlysvinduet, opført et snedkerværksted i Østbirk. På beskedne 180 m2 hussedere 11 medarbejdere med at omsætte træstykker til ovenlysvinduer. Idéen var ikke helt dum. Som årene gik, voksede værkstedet ud af sine rammer, overgik til industriel produktion og er i dag den største VELUX fabrik i Danmark.
Det er også her i Østbirk, at I finder VELUX Collection. I VELUX Collection formidles historien om Villum Kann Rasmussen og VELUX i forskellige udstillinger. I kan bl.a. opleve, hvordan vores liv under taget har forandret sig gennem de sidste 100 år. Og I kan dykke ned i en unik historie om udviklingen af et stykke danske innovation og design, der i dag er at finde i bygninger rundt om i hele verden.
I mindre grupper guides I igennem udstillingen, ledsaget af en passioneret VELUX medarbejder.
Programmet planlægges ala dette:
Kl. 17-18 Hold I Museum, Hold II Oplæg+kaffe/kage
Kl. 18-19 Hold I Oplæg+kaffe og kage, Hold II Museum
VELUX byder på kaffe og kage.
Tilmelding nødvendig – til Jørn Finseth 4165 9471 inden den 15. september