Den 5. juni Danmarks Grundlov 1849
Sønderjyden Laurids Skau blev valgt
Ved det første valg i 1849, valgte Brædstrup kredsen en af de få bønder, der fik sæde i folketinget. Det var sønderjyden Laurids Skau kun 32 år.
Her havde man også opstillet præsten i Ring. Han fik mange lokale stemmer, men Laurids Skau fik overvældende stort flertal og kom ind.
Brædstrup blev valgt, fremfor de store byer og distriktet gik fra Nørresnede i Vest til Bryrup i Nord. Tåning og Hylke i Øst og Nim- Tørring i Syd. Brædstrup var valgt, som valgsted på grund af Herredsfoged Hunderup, boende i Østergade 8. Han sad nemlig i den grundlovgivende forsamling, der skulle udstikke rammerne for lovens opbygning.
Brædstrup folketingsvalg 1849
Grundloven var blevet en realitet takket være fremsynede mænd og Kong Frederik den 7. Nu skulle der vælges repræsentanter fra hele landet.
Valgdagen rummede det hele.
Først valgtaler og diskution, så selve valghandlingen og optællingen. Dertil kom bespisning og husly til de mange tilrejsende og til hestene. Nogle kunne komme med postvognen, som kørte igennem byen hverdag til Silkeborg og Horsens - både sommer og vinter. Når den var ankommet til Gæstgivergården, blæstes som signal "Herlig en sommernat" fra skuespillet Elverhøj.
Gæstgivergården var et samlingssted i Brædstrup
Der var stor plads i Gæstgivergården, til at opstalde de mange heste, der kom til byen.
I leksikonet står, at der var over 500 fordelt her og på højskolehjemmet, som var vært for selve valgslaget.
Man kan forestille sig sådan en sommerdag, hvor folk gik op ad gaden for at spise på en af de to mulige steder, ivrigt snakkende og diskuterende.