facebook share

Fakta & historie

Hvem, hvad og hvor?

Borger- & Turistforeningen er en gammel forening med 125 år på bagen, som gennem årene har samlet byens borgere til alsidige og fornøjelige arrangementer. Ofte i samarbejde med andre af byens aktive foreninger.

Her kan blandt andet nævnes:

Fastelavn, hvor der slås katten af tønden og hygges med fastelavnsboller.

Årets kattekonger og kattedronninger 2023

Årets bedst udklædte 2023

Sankt Hans aften, hvor byens borgere samles ved Ring sø til fællesspisning, hyggelig samvær, leg, snak, bål, båltale og med mere.

Båltalen 2023

Arrangementer i Folkeparken, hvor der afholdes ”forskellige” tiltag - gerne i samarbejde med andre.

Brædstrup Revy, hvor oplevelser eller borgere kommer under kærlig behandling, og der laves venskabeligt grin med hvad der røre sig. Revyen imponerer med dygtige medvirkende, og med blandingen af gamle og nyere numre. Det giver en revy med humoren i højsædet.

Revyen ses hvert år af mellem 700 og 1000 mennesker.  

Grundlovsdag afholdes sammen med Menighedsrådet, Socialdemokraterne og Venstre. Her er sammensat et program med bl.a. grundlovstale(r) og forskellige andre kulturelle indslag.

Turistture. Hvert år arrangerer vi  ca. 2 ture om året, som hovedsageligt vil være tiltænkt medlemmer. Det kan være ture i det blå eller et virksomhedsbesøg m.v. Hold øje med kalenderen!

Datoerne for arrangementerne kan ses i Brædstrup by's kalender, som løbende bliver opdateret.

Byens kalender